Vi laver bøger, der åbner mennesker op, og binder dem sammen.
NY BOG PÅ HYLDEN
Hos Forlaget Flokke er vi stolte af at kunne præsentere vores første udgivelse, som er digtsamlingen lidt af Lasse Kjærgaard Hansen.
Lidt er en digtsamling, der har litoten som forbillede. Den forsøger at sige noget i kraft af det, den ikke er. Den er, så vidt det er muligt, blottet for metaforer og alle andre poetiske virkemidler end linjebruddet.
Digtsamlingen er skrevet af nødvendighed, og er et dokument over en livskrise i form pludselig, men alvorlig psykisk sygdom. Det lakoniske sprog afspejler et sind, der, lammet af angst for det uforudsigelige, er ophørt med at tænke kreativt. En stor kompleksitet er kondenseret ned til det mindst mulige, for at det skrøbelige sind kan følge med.
Find lidt i butikken.

BUTIKKEN
FORLAGET FLOKKE ER PHILIA
Forlaget Flokke er et mikroforlag grundlagt i 2025 skabt på den form for kærlighed, der bærer den oldgræske betegnelse philia. Den er kendetegnet ved venskabelig kærlighed, fælles værdier, gensidig respekt og et oprigtigt ønske om at fremme hinandens ve og vel.
Navnet Flokke har to lag af betydning. Dels peger det på de flokke af bogstaver, der bliver til ord, sætninger og tekster.
Desuden peger det på de flokke af læsere, der opnår et personligt, men ikke fysisk, fælleskab med både forfatteren og andre læsere.
Hos Forlaget Flokke er vi venner, og tror på hinanden som mennesker, og på værdien af hinandens kunstneriske udfoldelser. Vi tror på, at sårbarhed er en styrke. Og at den gennem litteraturen kan skabe en større forståelse for både sig selv og for andres liv, og dermed et bedre fællesskab mellem mennesker. En flok, der ser og forstår hinanden. Derfor vil vi udfolde teksternes potentiale og gøre dem tilgængelige for andre.
Vi venter ikke på, at nogen udvælger os, vi gør det selv. Sammen.
“Vent ikke på at nogen åbner døren for jer. Skær jeres egne døre ud i væggen og gå igennem dem”.
– Shekufe Tadayoni Heiberg